Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag Rytterskolen

FEB
09

Foredrag Rytterskolen


Dato Torsdag d. 9. februar 2023, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted Ølsted Kirke, Hovedgaden 14, 3310 Ølsted
Medvirkende
Anders Wejrup
Foredrag Rytterskolen

Hørte du foredraget om Nordisk Fjers sammenbrud? Så ved du, at Anders Wejrup er en levende og engageret fortæller.

Nu kommer fortsættelsen, nemlig ”Efterspillet – Når livet tager en uventet drejning”.

 Anders Wejrup lover, at vi skal høre et hårrejsende, nervepirrende og følelsesmæssigt hårdt foredrag om tiden efter Nordisk Fjer Koncernens sammenbrud i 1990. Der sættes fokus på det meget langvarige og særdeles opslidende 12-årige retslige efterspil og konsekvenser efter Nordisk Fjer sagen, herunder en ufrivillig tur i Horserød Statsfængsel.

Vi kigger indenfor i et ellers meget lukket system og ser, hvordan livet former sig i et fængsel på godt og ondt. Vi skal bl.a. høre om Sheriffen, Visi-Kaj, Guld Gunnar, Narkobaronen. Kommafejlen, Råhypnolmanden, Kattekværkeren, Den Vandrette Bornholmer, Elvis Veet og mange, mange flere.

 Det foregår i Rytterskolen, Hovedgaden 14, Ølsted kl. 14,00-16,00. Det koster kr. 50,00 at deltage; men så får du også kaffe og hjemmebag til. Du kan betale kontant eller med MobilePay, når du kommer.

Du behøver ikke at tilmelde dig; men der er begrænsede pladser, så vil du være sikker, så kontakt Hanne, tlf.  47 74 95 84, mail: 1308hanne@gmail.com eller Ruth, tlf. 47 74 95 35 mail: rut-hpl@youmail.dk

Alle er velkommen. Vi glæder os til at se dig – og tag gerne naboen med.