×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 14. januar 2021, Kl. 14:00 til kl. 16:00

Alt afhænger naturligvis af Corona. Vi håber, vi kan gennemføre programmet i foråret – MEN netop p.g.a. af Covid-19 skal du tilmelde dig. Det sker til Hanne på tlf. 47 74 95 84, mail: 1308hanne@gmail.com eller Ruth på tlf. 47 74 95 35, mail: rut-hpl@youmail.dk og det kan kun ske fra mandag den 11. januar.

Vi lægger ud i det nye år med ”Den der ranker sig – slanker sig”

Disse ord minder sikkert rigtig mange af os om Kaptajn Jespersens morgengymnastik, når han med sin markante og meget myndige stemme fik danskerne ud på stuegulvet for at forbedre deres fysiske helbred via gymnastikudsendelserne i Danmarks radio, og han fik sine gymnaster til at bruge stavgymnastikken for første gang i Danmark.

Margrethe Neergaard, der er barnebarn af den navnkundige kaptajn, kommer og giver os en peptalk over ovenstående motto. Vi skal lytte til Kaptajn Jespersens stemme, se billeder fra dengang og nu, og høre anekdoter fra hans liv.

Margrethe Neergaard leder nu stavgymnastikinstituttet i Gentofte, og har gennem sine bøger motiveret mange af os til at komme i gang med motion.

Det koster stadig kun kr. 25.00 for det hele. Husk, du kan benytte Kirkebilen, hvis du bor i Kregme eller Ølsted sogn.

AFLYST Foredrag i Rytterskolen
Medvirkende
Margrethe Neergaard
Sted Ølsted Kirke, Hovedgaden 14, 3310 Ølsted
Pris
25 kr