Ledige stillinger
Graver til Kregme Kirke
Vi søger en graver, der kan arbejde selvstændigt, og som også er indstillet på at indgå i et tæt samarbejde med det øvrige personale ved kirke og kirkegård.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor der er plads til frihed under ansvar med engagerede medarbejdere, der gerne vil skabe en synlig kirke i lokalsamfundet.
Graverens arbejdsområde bliver Kregme Kirke og Kirkegård, der ligger i udkanten af Frederiksværk.
Stillingen er på 37 timer ugentligt i gennemsnit.
Tiltrædelse 1. maj 2025 eller snarest.
Graverens opgaver er i fællesskab med kirkegårdens øvrige ansatte
• at stå for kirkegårdens renholdelse og vedligeholdelse
• at stå for det praktiske arbejde ved jordbegravelser og urnenedsættelser
• at renholde og klargøre kirken til gudstjenester og kirkelige handlinger og fungere som kirketjener efter turnus.
• at have ansvar for indgåelse af aftaler med gravstedsejere og for opkrævning af ydelser i EG Brandsoft kirkegårdssystem.
• at varetage pedelfunktioner og have ansvaret for udendørs renholdelse og snerydning samt indendørs rengøring af kirkekontor og konfirmandstue og kirkens andre bygninger.
Vi forventer, at vores nye graver:
• har erfaring indenfor det grønne område, helst med kirkegårdsarbejde
• har gode samarbejdsevner, er fleksibel omkring opgaver og arbejdstid
• kan tilrettelægge arbejdet selvstændigt
• kan varetage kontakten til pårørende og besøgende på kirkegården på en god og venlig måde
• er fortrolig med IT, Office pakke og gerne EG kirkeportal og har mindst kørekort B
Hvis ansøger ikke har gartneruddannelse, indplaceres i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.581 kr. – 408.292 kr. (nutidskroner).
Hvis ansøger har gartneruddannelse, indplaceres i løngruppe 2.
Årslønnen aftales inden for intervallet 355.556 kr. – 424.453 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.667 kr. (nutidskroner).
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og det tilhørende protokollat for gravere. Hvis den der ansættes i stillingen ikke har gennemført den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere, skal denne gennemføres inden for de første 2 år af ansættelsen.
Der er 3 måneders prøvetid.
Vil du vide mere om stillingen så kontakt menighedsrådets formand Allan Poulsen på 61 78 68 14 eller kontaktperson, Ellen Rasmussen på 23 35 17 04. Ansøgning med relevante bilag sendes senest 14. marts 2025 kl. 12.00 til Kregme Kirkekontor, Att. Ellen Rasmussen, Frederikssundsvej 14, 3300 Frederiksværk eller til 7399fortrolig@sogn.dk